Vil du synge med os?

I øjeblikket er der 2 ledige pladser i Aarhus Kammerkor: 1 tenor og 1 (dyb) bas

Aarhus Kammerkor søger sangere – både mænd og kvinder der

  • har god korrutine
  • kan læse noder
  • har en god sangstemme
  • er indstillet på hjemmeforberedelse
  • har lyst til at sidde i et mindre kor med det ansvar der medfølger
  • er interesseret i at synge korsang på højt niveau
  • er godt tilpas med at synge i blandet opstilling
  • ønsker at skabe en hyggelig og rar atmosfære i forbindelse med korarbejdet

Vi øver hver mandag kl 19.00 – 22.00 i Skelager Kirke lok. 1, Skelagervej 49, 8200 Århus N

Overvejer du at søge optagelse i Aarhus Kammerkor skal du henvende dig til Erik Bjørn Lund Klik her

Herefter er du velkommen til at synge med ved en eller to korprøver inden du og dirigenten bliver enige om, at du kan  gå til optagelsesprøve.

Til optagelsesprøven vil vi gerne høre dig synge en sang alene. Derefter en firstemmig sang, hvor du er alene på din korstemme.

Hold dig ikke tilbage, vi glæder os til at møde vores næste kormedlem.