Om os

 

Aarhus Kammerkor blev stiftet i 1980 af dirigent Erik Bjørn Lund, som har været korets dirigent lige siden. Nogle af sangerne har været med helt fra starten, men størsteparten er kommet til siden hen.

P1010042Korrejser

Der har været en del rejser i både ind- og udland i korets levetid, som har givet mange store fælles oplevelser. Her kan bl.a. nævnes Tjekkoslovakiet, Frankrig, Norge, Sverige, Finland og Canada. Vores sidste udlandstur gik til Nordisk-Baltisk Korfestival i Riga i 2015, hvor vi sluttede festivalen med at synge Camina Burana som fælleskoncert med alle de andre kor – 6500 sangere i alt. Vi var inviteret med som præsentationskor for Danmark, hvilket indebar egen koncert i Letland og gratis kost og logi. En fantastisk oplevelse!

Koncerter

I tilgift til de spændende udlandsrejser har vi også haft mange dejlige musikalske oplevelser hjemme i vores egen by. Det erIMG_6445 en stor fornøjelse at være med til koncerterne i Symfonisk Sal og være den der står og kigger ned på orkester, dirigent og publikum, mens man er med til at synge et af de mange fantastiske korværker, der er lavet gennem tiderne af de allerstørste komponister inden for klassisk musik.

Alligevel har vores egne koncerter deres helt egen charme, netop fordi de er så forskellige fra de store korværker, og fordi kravet til den enkelte sanger er helt anderledes. En vellykket koncert i eget regi giver et “kick” man kan leve længe på, og en dejlig fælles oplevelse.

 Vi har mellem 6 og 8 koncerter om året, med forskelligt repertoire. Hvis man skal nå at blive sikker i sin egen stemme, må man være forberedt på at skulle øve sig hjemmefra. Desuden starter vi tidligt på sæsonen og slutter sent. Vi mødes hver mandag fra 19 til 22 og er så heldige at have adgang til kaffemaskine så vi kan få en god pause.

For en mere detaljeret beskrivelse af vores repertoire, se Koncertvirksomhed